onsdag den 4. februar 2015

Museumsopgave

Så er en vellykket tur på Zoologisk museum forbi. Jeg synes efter hvert besøg, at jeg får nogle nye aha oplevelser i forhold til dyrelivet, og bliver fascineret af det kæmpe arbejde som ligger bag udstillingerne.
Det er muligt at rejse gennem tiden og opleve Danmarks dyreliv, fra fortid til nutid. For 20.000 år siden var det meget koldt, og der var is overalt. Få skridt fremme, står man pludselig ansigt til ansigt med en mammut. 

Sådan starter tidsrejsen gennem udstillingen ”Fra mammutsteppe til kultursteppe”. Kæmpehjort, rensdyr, urokser, bisoner, kronhjorte og urfugle er blot nogle få af de fascinerende dyr, du møder på rejsen. 
Byens dyreliv er specielt udbygget med naturtro dioramaer, der viser dyrelivet, som det udspiller sig i storbyen. 
Selve museet synes jeg er spændende, der var en god veksling, hvordan dyrene bliver præsenteret, samtidig med at der er tilpas nogle små oplysninger til hvert enkelt dyr, således man ikke føler sig overlæsset med information. Samtidig synes jeg at deres skoletjeneste hvor børn kan komme ind og røre nogle dyr, tegne og få opgaver er et utroligt godt åndehul for børn og med et godt personale, som prøvede at gøre børnene interesseret i dyrene uden at overskride deres grænse.

Der er noget for børn i alle aldre, men så sandelig også noget for de voksne.

Vi mødte mange børn på turen i alle aldre og de virkede som om, at de havde en rigtig god oplevelse, vi rendte alle rundt mellem dyrene, grinede, lavede opgaver og kunne bare ikke få nok.

Det skal også lige siges at skoletjenesten også har en masse materiale til børn med opgaver, således at de kan gå rundt og løse opgaver om dyrene samtidig med at de også lærer om dyrene på en anden måde. Det er helt suverænt. Desværre kommer man først hen til Skoletjenesten halvvejs på turen. 


Det rigtig dejlige ved Zoologisk museum, er at det er tilladt at røre ved så mange ting, og derved bliver grænser og følesansen styrket.

Mamutten, som er omgivet af rigtig is, er med til at skabe den rigtige stemning. Denne er en del af den faste udstilling, som kan undersøges nærmere via dette link:

Nisseskelettet er en sjov finurlig ting, som børnene synes var meget interessant, for så måtte der jo have levet nisser engang:)







Det er svært at se, men det er en pegefinger og lillefinger der stritter, altså et rock on tegn:)

Dette skelet arrangement er også en meget besøgt seværdighed.



En anden spændende udstilling, som er værd at bruge tid på er denne:






Disse små quizzer er der mange af gennem udstillingerne.


D.A.D.




Isblokken som findes til indgangen til mammutland.





Her udstiller en fotograf billeder fra tiden i Afrika, rigtig mange flotte bileder.

Det er rigtig svært at forstå man ikke må tage dyrene med hjem.










Der er løbende nye arrangementer og temaer på stedet, så det er ikke sådan, at fordi man har været der en gang, så kender man det hele, hvilket er rart, da børnene så hele tiden lærer noget nyt.

Det med at planlægge et forløb for en specifik borgergruppe, vil derfor kunne være udviklende og tilpasset den enkelte gruppe. 
Jeg vil mene med denne tur, fik jeg skabt en nysgerrighed omkring både fortids og nulevende dyr. 
Forinden et besøg på Zoologisk museum vil det være en rigtig god ide at snakke med børnene om de forskellige  dyr, da der virkelig findes mange sjældne og fremmede dyr. Der kører pt. en udstilling der hedder det dyrebare, som jeg nedenfor vil beskrive, synes selv det er en fremragende udstilling, hvilket børnene også gjorde.

       Danmarks nye kæmpe-dinosaur "Misty" er hovedpersonen i den nye udstilling Det dyrebare på Zoologisk Museum. Her får Misty selskab af museets smukkeste og mest værdifulde skatte i den største udstilling i museets historie.
De fleste museer har ting, som folk aldrig ser. Gemt væk på magasiner, i dybe kældre og bag låste døre ligger enestående genstande med fantastiske historier, som venter på at blive fortalt. Nu åbner Zoologisk Museum op for magasinerne og viser en lang række af de absolut bedste genstande frem fra zoologiens, geologiens og botanikkens verden.
Ud over Misty udstilles disse enestående genstande:
  • Pardosa danica, Danmarks ensomste edderkop – fundet i ét eksemplar i Danmark og aldrig før eller siden noget sted i verden
  • Drontekraniet – et ud af to eksisterende kranier i verden fra den nu uddøde fugl, der er blevet symbolet på menneskets rovdrift på naturen
  • Les Liliacées – smukt illustreret 8-binds værk om liljer, foræret som gave fra Napoleons hustru til en dansk botaniker
  • Isua-klippestykke – med spor af det ældste liv på Jorden
  • Den firbenede fisk Ichthyostega – fisk eller landdyr?
  • Skelettet fra en kaskelothval – der strandede ved Henne Strand i 2014
  • Forskåls Fiskeherbarium – fra 'Den arabiske rejse'
  • Gejrfugl – sjældent udstoppet eksemplar af den nu uddød, ikke-flyvende alkefugl
  • H.C. Andersens snegle – indsamlet under hans rundrejser i Danmark
  • Krasnojarsk-meteoritten – museets første meteorit fra 1749
  • Elefantfoster i sprit – fra Det Kongelige Kunstkammer
  • Mankeulv – museets ældste udstoppede pattedyr
  • Hjertet fra en Grønlandshval – i sprit

Og mange, mange flere fascinerende genstande.

Der  er cirka 14 mio. genstande i museets samlinger, der er indsamlet af forskere på ekspeditioner til hele verden gennem mere end 400 år. Hver genstand har en unik historie, der fortjener at blive fortalt, så det har ikke været en let proces at udvælge genstandene til denne udstilling, siger Joakim Engel, der er ansvarlig for tilblivelsen af Det dyrebare og uddyber:
– Udstillingen tager afsæt i de enkelte genstandes egne historier. Hvordan de kom til museet, hvorfor de er så interessante og hvilke menneskefortællinger, der ligger bag? Mange af genstandene er helt unikke, men der er også medtaget genstande, alene fordi de er utrolig smukke eller har en fascinerende form. Den mest spektakulære genstand er selvfølgelig Misty, men der vil helt sikkert være noget for enhver smag, barn som voksen. http://zoologi.snm.ku.dk/udstillinger/det_dyrebare/                                                             

Ingen kommentarer:

Send en kommentar