tirsdag den 20. januar 2015

Muesumsopgave

Jeg har valgt i min museums opgave at ville beskæftige mig med Zoologisk Museum som har til huse på Østerbro i Købehavn. Grunden til dette er jeg husker det som et rigtig godt barndoms minde, og det er et yndet udflugtsmål, jeg jævnligt besøger med mine egne børn.

Zoologisk museum er et mekka af viden omkring nulevende og uddøde dyr. De har rigtig mange gode arrangementer for børn i alle aldre, Det er også muligt at holde børnefødselsdag på museet, hvor man bliver guidet igennem nogle opgaver.

For kort lige at beskrive hvad Zoologisk Museum er, følger her lidt historie. For over 350 år siden blev den spæde begyndelse til Zoologisk Museum i København gjort. Et af Europas ældste museer blev skabt i København af den vidt berømte professor Ole Worm, der levede fra 1588 til 1654. Det indeholdt mange mærkværdige ting og sager, og en af dem findes den dag i dag på Zoologisk Museum.

Det er ikke en videnskabelig værdifuld genstand, og den er derfor ikke udstillet, men den er et af naturens ejendommelige luner: En hestekæbe omvokset af en trærod. Da Ole Worm døde, købte Frederik den 3. store dele af hans museum til Det Kongelige Kunstkammer. I 1862 blev det nuværende zoologiske museum skabt ved en sammenlægning af kunstkammerets efterfølger, Det kongelige naturhistoriske Museum og Universitetets zoologiske Museum. 

I Krystalgade blev en for sin tid imponerende bygning opført, og 2. november 1870 blev publikum for første gang lukket indenfor i udstillingerne. I den bygning forblev dansk zoologi i hen ved et århundrede. Efterhånden som museets samlinger voksede, var der ikke længere plads nok i bygningen i Krystalgade. Store dele af samlingerne måtte opbevares uden for museet, og udstillingerne forekom gammeldags. I 1967 blev det gamle museum lukket for publikum. På det tidspunkt var arbejdet på de nye udstillinger i det nybyggede museum i Universitetsparken allerede i gang, og i 1970 åbnede man for publikum.

Foruden udstillingerne rummer museumsbygningen meget store videnskabelige samlinger fra hele verden. Ud over de ældste samlinger og de danske samlinger er der millionvis af dyr indsamlet på ekspeditioner gennem de seneste 250 år. Bragt hjem af mennesker som arbejdede f.eks. i Grønland eller på de dansk-vestindiske øer.

Museet samler stadig dyr ind, nu mest havdyr og insekter. For pattedyrs og fugles vedkommende nøjes man ofte med at tage små blodprøver til DNA-analyse. Museets zoologer beskæftiger sig med at kortlægge dyrenes slægtskabsforhold, og med udforskning af dyrelivet i særligt interessante og truede områder. For eksempel den sydamerikanske regnskov og bjergskovene i Østafrika og Sydøstasien. Også dyrelivet i det nordlige Atlanterhav og i Grønland studeres. http://zoologi.snm.ku.dk/

Zoologisk Museum har store samlinger af flercellede dyr, som anvendes i mange forskellige forskningsprojekter over hele verden. Denne forskning er organiseret omkring tre videnskabelige faggrupper: hvirveldyr og kvartærzoologi; entomologi (edderkopper, myriapoder og insekter); og andre hvirvelløse dyr. Museets videnskabelige stab deltager desuden i undervisningen på en række specialiserede kurser ved universitetet og som vejledere på diverse projekter. 


 Dette er kun begyndelsen på min opgave, det videre forløb følger efter weekendens besøg.

I skoleferierne er der rigtig mange aktiviteter på Museet

Dissekeringen af blandt andet Girafungen Marius, bliver foretaget at forskere og ansatte  ved Zoologisk institut


Dette er brochurer som bliver hængt op rundt omkring i København, for at vække folks nysgerrighed .Super godt initiativ.

Hvalen fra Vejle blev også dissikeret af Zoologisk institut, og blev efterfølgende fragtet til Zoologisk Museum på Østerbro, hvor den et langt stykke tid lå udenfor i en container, for at få frigjort skelettet fra kød og fedtlag.




2 kommentarer:

  1. Mojn Bent

    Det ser møghamrende spændende ud! Det kunne at være at jeg skulle aflægge museet et besøg, næste gang jeg er i hovedstaden. Nu kan museer jo til tider godt være lidt tørre, men de lyder til at kunne formå at få børnene inddraget.
    /Allan

    SvarSlet
  2. Hej Allan. Det er et super fedt sted, bestemt et besøg værd. Jeg er til dags dato aldrig blevet skuffet:) Sig til hvis du skal bruge en guidet tur:)

    SvarSlet