tirsdag den 20. januar 2015

Muesumsopgave

Jeg har valgt i min museums opgave at ville beskæftige mig med Zoologisk Museum som har til huse på Østerbro i Købehavn. Grunden til dette er jeg husker det som et rigtig godt barndoms minde, og det er et yndet udflugtsmål, jeg jævnligt besøger med mine egne børn.

Zoologisk museum er et mekka af viden omkring nulevende og uddøde dyr. De har rigtig mange gode arrangementer for børn i alle aldre, Det er også muligt at holde børnefødselsdag på museet, hvor man bliver guidet igennem nogle opgaver.

For kort lige at beskrive hvad Zoologisk Museum er, følger her lidt historie. For over 350 år siden blev den spæde begyndelse til Zoologisk Museum i København gjort. Et af Europas ældste museer blev skabt i København af den vidt berømte professor Ole Worm, der levede fra 1588 til 1654. Det indeholdt mange mærkværdige ting og sager, og en af dem findes den dag i dag på Zoologisk Museum.

Det er ikke en videnskabelig værdifuld genstand, og den er derfor ikke udstillet, men den er et af naturens ejendommelige luner: En hestekæbe omvokset af en trærod. Da Ole Worm døde, købte Frederik den 3. store dele af hans museum til Det Kongelige Kunstkammer. I 1862 blev det nuværende zoologiske museum skabt ved en sammenlægning af kunstkammerets efterfølger, Det kongelige naturhistoriske Museum og Universitetets zoologiske Museum. 

I Krystalgade blev en for sin tid imponerende bygning opført, og 2. november 1870 blev publikum for første gang lukket indenfor i udstillingerne. I den bygning forblev dansk zoologi i hen ved et århundrede. Efterhånden som museets samlinger voksede, var der ikke længere plads nok i bygningen i Krystalgade. Store dele af samlingerne måtte opbevares uden for museet, og udstillingerne forekom gammeldags. I 1967 blev det gamle museum lukket for publikum. På det tidspunkt var arbejdet på de nye udstillinger i det nybyggede museum i Universitetsparken allerede i gang, og i 1970 åbnede man for publikum.

Foruden udstillingerne rummer museumsbygningen meget store videnskabelige samlinger fra hele verden. Ud over de ældste samlinger og de danske samlinger er der millionvis af dyr indsamlet på ekspeditioner gennem de seneste 250 år. Bragt hjem af mennesker som arbejdede f.eks. i Grønland eller på de dansk-vestindiske øer.

Museet samler stadig dyr ind, nu mest havdyr og insekter. For pattedyrs og fugles vedkommende nøjes man ofte med at tage små blodprøver til DNA-analyse. Museets zoologer beskæftiger sig med at kortlægge dyrenes slægtskabsforhold, og med udforskning af dyrelivet i særligt interessante og truede områder. For eksempel den sydamerikanske regnskov og bjergskovene i Østafrika og Sydøstasien. Også dyrelivet i det nordlige Atlanterhav og i Grønland studeres. http://zoologi.snm.ku.dk/

Zoologisk Museum har store samlinger af flercellede dyr, som anvendes i mange forskellige forskningsprojekter over hele verden. Denne forskning er organiseret omkring tre videnskabelige faggrupper: hvirveldyr og kvartærzoologi; entomologi (edderkopper, myriapoder og insekter); og andre hvirvelløse dyr. Museets videnskabelige stab deltager desuden i undervisningen på en række specialiserede kurser ved universitetet og som vejledere på diverse projekter. 


 Dette er kun begyndelsen på min opgave, det videre forløb følger efter weekendens besøg.

I skoleferierne er der rigtig mange aktiviteter på Museet

Dissekeringen af blandt andet Girafungen Marius, bliver foretaget at forskere og ansatte  ved Zoologisk institut


Dette er brochurer som bliver hængt op rundt omkring i København, for at vække folks nysgerrighed .Super godt initiativ.

Hvalen fra Vejle blev også dissikeret af Zoologisk institut, og blev efterfølgende fragtet til Zoologisk Museum på Østerbro, hvor den et langt stykke tid lå udenfor i en container, for at få frigjort skelettet fra kød og fedtlag.




søndag den 4. januar 2015

Forberedelse til fremlæggelse, samt lidt 4'er opgave

Lige ved siden af min biotop ligger Sydals-øst vandforsynings brønd boringer, samt renseanlægget. Det er et yndet udflugtsmål, for mig og børnene når der skal leges og cykles.
Selve den ene tank er et stort rundt betonanlæg, som kan bruges til at øve på cykelkundskaber, samt balance.Hvis man cykler i den yderste kant, foregår det med forhindringer, grundet lågerne til tanken, hvilket også er rigtig gode at hoppe på, da der så fremkommer nogle enorme brag.
For de mindre børn cykler man længere inde på midten af tanken.
Lige ved kanten af tanken er der også et grønt el-skab, som der bliver klatret ivrigt på, og også fungerer som helle ved tagfat leg. Nedenfor følger lidt billeder af området.
Olivia og jeg har også været ude og gøre klar med ingredienser til føde, som skal bruges til min fremlæggelse den kommende fredag. Jeg ville gerne have billeddokumenteret, men føler lidt at spændingen forsvinder hvis jeg gør det.
God søndag ude i det danske land:)


Tilføj billedtekst





fredag den 2. januar 2015

Biotop 4 opgave

Så har jeg været ude i den stride blæst med børnene, og  håbet vi kunne finde på nogle aktiviteter, som kunne bruges til opgaven. Vi ledte efter spor, og havde ved denne lejlighed fundet nogle skemaer på nettet vi kunne bruge til at analysere de fundne spor.
 Vi havde taget ipad med, hvor vi kunne se vores skemaer, og samtidig tage billeder med den. Det var sjovt at se, blandt andet var der vildt mange fuglespor, ved alt det overfladevand som var på den tilstødende mark. Der er faktisk så meget vand at det næsten virker som en hel sø. Vi fandt også spor efter dådyr og en hund som har været på den samme mark.
Ikke langt derfra fandt vi det fedeste klatretræ, har ikke tidligere lagt så meget mærke til det, men nu hvor alle blade er væk, kan vi se det er super at lave klatreaktivitet i.
Vi fik fundet en gammel rebstige derhjemme, og nu er det muligt meget nemt at komme op i det, selv for de mindste.
Planen er vi vil få bygget en platform i træet, så det er muligt at kinne sidde behageligt deroppe i træet, og drikke lidt saft og medbragt mad. Det kunne også tænkes at vi vil kunne se nogle vilde dyr, hvis vi er helt stille, og meget heldige.
Nedenfor følger en lille billedserie af vores dag i blæsten:)
Synes det var et meget sigende billede af hvor tingene nogle gange går galt.

Hundespor af meget lille hund

Fandt også nogle dådyrspor.
Det skal lige nævnes at der meget tæt på biotopen, er en indhegning med dådyr, så til tider kommer der vilde dådyr til, særligt i tiden hvor de er i brunst.


Overfladevand, som vi håber kan blive til den vildeste skøjtebane.

Fuglespor og atter fuglespor.





Som det kan ses på billedet, blæste det rigtig meget denne dag.



Her er så det nye klatretræ:)


Her er det så et gammelt råddent træ, som har måtte lade livet i blæsten, men det er så blevet hjem for nogle mindre dyr.




Tæt ved bækken er der et hegn som skærmer ind til vandværket, og her fandt vi resterne af hvad vi mener er en musvåge.