mandag den 29. december 2014

Biotop 4 opgave bliver lidt modificeret

Så var det jo i starten af denne lange juleferie, jeg ville begynde på min biotop opgave. Men alle de aktiviteter jeg havde regnet med  skulle udforskes, så som dyrespor og en gangbro i gammel nedfaldstræ, er foreløbig ikke blevet til noget, da bækken har været oversvømmet, hvilket man også har kunne se i medierne. fra den 23 til den 26 december har der været folk på 24 timers vagter til at få pumpet vandet væk fra veje og huse. Jeg har selv været berørt at hele vandstigningen, og haft besøg af div, folk fra kommunen. Nu ser det dog ud til at der er bedring på vej.
En ny mulighed er fysisk udfoldelse er dog blevet muligt, da marken langs bækken, stadig står godt oversvømmet, og med temperaturer omkring frysepunktet, er der mulighed for en super skøjtebane.
Jeg vil dog stadig igennem den næste uges tid se om det ikke bliver muligt at bygge den gangbro, som jeg har i tankerne.
Nedenfor følger lidt billeder af mine observationer/frustrationer.
Godt Nytår:)









Grundet det dårlige vejr, gik vi igang med at snakke lidt mere omkring planter og træer, samt hvordan de forskellige rodsystemer ser ud.



lørdag den 13. december 2014

Biotop opgave

Jeg var lidt ude i dag efter den store "Alexander" skulle have  terroriseret min biotop, der var dog ikke sket det store, udover vandstanden var steget betydeligt i bækken. Jeg indsamlede nogle blade og andre nedfaldne ting, hvorefter børnene og jeg ville tage hjem og se om vi kunne prøve at tegne efter det på et stykke karton på gulvet foran brændeovnen. Det gik faktisk rigtig godt, især for forståelsen af det man ikke kan se på f.eks et træ. Min mindste pige var meget imponeret over rodnettet på bøgetræet:)



mandag den 8. december 2014

påklædning af dukken

Så er selve fasen skudt i gang med at få skabt noget tøj til dukken. Studieindkaldet var et rigtig godt grobund sted at starte, da det her var muligt at udnytte hinandens kompetencer, indenfor dette uberørte felt.
Synes vi kom godt i gang, og begynder efterhånden at synes det er lidt mere spændende, end jeg synes i starten.
Her følger lidt billeder fra indkaldet, efterfølgende er jeg igang med at strikke et tørklæde til dukken med frynser i enderne. Bagefter vil jeg igang med at strikke et par varme sokker til den, det er jo ved at være koldt:)










Her nedenunder har jeg været lidt igang med at knytte et bælte til min dukke:)


Så har jeg fået strikket lidt til min dukke. Jeg fik endelig taget mig sammen og blev færdig med mit tørklæde, samt mine varme pusser, til den kolde tid:)
Så bliver der sat lidt frynser på det fine halstørklæde:)

mandag den 1. december 2014

skvalderkåls frikadeller

Fra min biotop er det nok begrænset, hvad der  kan laves på denne årstid, men  jeg besluttede at jeg ville lave nogle grøftekants frikadeller, med tilspædelse  af nogle gamle kartofler. Vi samlede en masse ukrudtsplanter langs bækken, som vi derefter hakkede rigtig fint. I mellemtiden kogte vi nogle kartofler i en gryde over et bål, som vi derefter moste, og blandede  i  de finthakkede ukrudtsplanter. Efterfølgende skiftede vi gryden ud over bålet med en pande,hvorpå vi stegte frikadellerne, som smagte rigtig godt , med den tilbragte ketchup.
Min søn har nu inviteret 2 kammerater med hjem på onsdag, og vi skal så afsted igen og se om vi kan gentage de, ifølge min søn verdens bedste frikadeller.  Billeder følger desværre først senere,,da min tlf. er bortkommet, håber på den snart dukker op igen, ellers må jeg tage nye billeder på onsdag, som så kan dokumentere processen.